”Jeg har i en årrække samarbejdet med Mette Møller. Samarbejdet har omhandlet individuel sparring samt udvikling af mit ledelsesteam. Samarbejdet begyndte i 2013 med indledninger til en fantastisk Læsø tur, hvor det skøre, skæve og meget anderledes samt dybt alvorlig samarbejde med islandske heste skulle være omdrejningspunktet til at give indblik i egen ledelse.

Det er svært med få ord at beskrive hvordan det er at samarbejde med Mette, da der er så meget anderledes end jeg ofte før har prøvet, men her et forsøg på det bedste:

 Mette er en stor inspirator – hun kan sige dét, der kan være rigtig svært at sige, på en sådan måde, at man synes, man bliver beriget af en kærlig ”opsang”.

Mette er i stand til at løfte mennesker op på et mentalt højere niveau end det, som de selv tror sig i stand til at være på.

Mette kan gøre selv de mest komplekse udfordringer enkle og håndterbare for den enkelte leder.

Mette er på en helt særlig måde i stand til at tage udgangspunkt i ”der hvor mennesker befinder sig” og på bedste anerkendende måde skubbe kærligt på, så der sikres udvikling og fremdrift, såvel for den enkelte, som for organisationen.

Vi har fået gaven at lære at arbejde med arbejdshypoteser, et rigtig godt arbejdsredskab, til både udvikling af kerneydelsen, selvudvikling og udvikling af et ledelsesteam. Når en arbejdshypotese er udarbejdet i samråd med alle i et team, kan den både forstås og omsættes af den enkelte, men bliver også yderst forpligtigende i gruppesammenhæng, i det kollektive.”

Mette er i stand til at løfte mennesker op på et mentalt højere niveau end det, som de selv tror sig i stand til at være på.
Jeg kan kun anbefale et samarbejde med Mette Møller og håber mit eget vil fortsætte ind i fremtiden. Vi er slet ikke færdige med det Mette kan bidrage med.”

 

Randi Bode

Distriktsinstitutionsleder, Fredericia Kommune