“Erhvervspsykolog Mette Møller har været inddraget i forskellige typer af udviklingsprocesser i Sundhed Og Omsorg, Aarhus Kommune og i Område Viby-Højbjerg:
Profilanalyse og opfølgende personlig trivsels- og udviklingssamtaler med alle medlemmer af direktionerne i det samlede MSO. Resultatet af samtalerne med direktionerne er blevet afleveret til chefteamet i MSO i samklang med de 9 direktioner med en samlet præsentation af organisatoriske styrkefelter og udviklingspotentialer med særligt fokus på succesmulighederne ved forstærket samarbejde og netværk i ledelsesarbejdet. Endvidere har Mette forestået opfølgende coaching til direktionen i Viby-Højbjerg på årlige udviklingsdage og coachingforløb til ledere og deres team i Viby-Højbjerg i særligt udvalgte situationer og opgaver.
Når vi vælger at bruge Mette til den type af opgaver i organisationen, som vi mener løses bedst ved ekstern bistand, så er det fordi, at Mette fra start stiller skarpt på målet for opgaveløsningen, på hvem der har og skal have ejerskab til opgaven/ændret adfærd, på refleksion og evnen til at sætte nye perspektiver, på de sammenhænge, hvori det skal fungere – og altid med en ændret og bedre fremtid for øje. Det betyder hurtige resultater af indsatsen, for lederen – i kraft af egen større ledertrivsel – lederne bliver bidt af ledelsesarbejdet på en anden og mere energidrivende måde, og for medarbejderne – som bliver bidt af større ejerskab og trivsel, større åbenhed og mere direkte kommunikation og samlet løsnings- og skabelseskraft.
Hos os i direktionen har vi nydt godt af en hel årlig dag med Mette Møller for at gøre status fra det, som vi er midt i og skal videre fra, til samling på mål og ændringstiltag, som vi skal hjælpe hinanden med og på særlige opmærksomheds-områder, hvor det er særligt vigtigt, at vi kender hinanden godt og kan hjælpe hinanden til et fælles godt lederskab.
Kort sagt – så er det en cocktail af høj grad af etik, uvildighed og professionalisme, som man får hos Mette og som spiller godt sammen med vores måde at samarbejde og lede på i Viby-Højbjerg.”
Kort sagt – så er det en cocktail af høj grad af etik, uvildighed og professionalisme, som man får hos Mette og som spiller godt sammen med vores måde at samarbejde og lede på i Viby-Højbjerg.