“Jeg har samarbejdet med Mette Møller gennem de sidste år og føler mig enormt heldig over, at jeg har lært Mette at kende. Jeg har brugt Mette til et spændende lederforløb – dels som udvikling af den enkelte leders kompetencer og samtidig forløb, hvor ledergruppen arbejder med at fungerer som et team.
Mette er en yderst kompetent konsulent og underviser. Hun er enorm engageret, hun motiverer og guider, og hun vender modstand til konstruktiv udvikling. Hun udstråler sikkerhed og skaber stor tillid omkring sig. Hun har en naturlig autoritet, som hun også sætter i spil. Hun har mange strenge at spille på og formår at komme helt ned i praksis, så det giver mening for den enkelte.
Mette har mange spændende måder at sætte tingene i spil på. I ledergruppen var vi med Mette på Læsø og arbejdede med heste – en utrolig oplevelse, som ingen af os nogensinde glemmer. Her kom ledelse i spil på en helt unik måde, og det kan ikke beskrives med få ord. Den enkelte lærte så meget om sig selv og som leder på kort tid – en læring, som ikke kan fås på andre måder. Nogle ledere tog kvantespring i personlig og faglig udvikling på de tre dage.
Vi har undervejs arbejdet bl.a. med arbejdshypoteser, video feedback – arbejdsmetoder, som Mette har udviklet og som har givet læring og udvikling både for den enkelte og som gruppe. Arbejdsmetoderne er blevet anvendt i egen institution og har skabt udvikling og læring der.
Jeg har også haft et længere forløb med Mette med en institution med en meget fastlåst kultur, her kunne den nye leder ikke komme til at lede. Mette har vendt modstand til faglig udvikling og sikret lederen et ståsted i organisationen. Hun har støttet lederen i processen gennem supervision, faglig og personlig opbakning og tillid til, at hun kunne løfte opgaven og dermed stor støtte. Mette brugte til alle seancer at synliggøre lederens rolle, og hun skulle rammesætte dagen og de tiltag, der skulle ske. En meget vigtig detalje, så lederen trådte i karakter og naturligt fik plads i organisationen som leder,at det ikke blev Mette, som konsulent, der tog over.
Mette er meget nærværende i sit arbejde, hun giver så meget til den enkelte. Hun er menneskekender, hun er professionel, troværdig, anerkendende, skaber stor tillid, så alle trygt følger hende. Som leder er man i trygge hænder, da hun altid sikrer, at man som leder kommer i spil i sin organisation på bedste vis.
Jeg har personligt stor taknemmelighed til Mette – hun har givet mig så meget støtte og opbakning. Hun har set mine kompetencer, også nogle jeg ikke selv var klar over jeg havde og sat det i perspektiv for mig, så jeg har trådt tydeligere i karakter som leder og har klaret store udfordringer uden at miste fodfæste. Man får så meget mere, når man samarbejder med Mette, der ikke kan måles og ikke står i forhold til honoraret.”
Mette er meget nærværende i sit arbejde, hun giver så meget til den enkelte. Hun er menneskekender, hun er professionel, troværdig, anerkendende, skaber stor tillid, så alle trygt følger hende. Som leder er man i trygge hænder, da hun altid sikrer, at man som leder kommer i spil i sin organisation på bedste vis.